Albuemodel og underarmskelet med muskler, nerver og ledbånd

Billigste fragt fra 71 DKK
Delvis betaling fra 191 DKK /Måned
SKU: 1019517
Lagerstatus: På lager
Levering status: 1-2 uger

1 428 DKK
Inklusiv moms
st

Denne ledmodel viser albuen med muskler og nerver samt underarmen og hånden inkl. nogle af håndleddets ledbånd (ligamenter). Ledmodellen er lavet i armens naturlige størrelse, og dimensionerne er 47 x 15 x 7,5 cm. Den vejer 0,9 kg, og leveres på en aftagelig stander.

Der medfølger et informationskort med et billede af modellen, hvor modellens anatomiske strukturer er navngivet på latin. 

Anatomisk set viser modellen en del af overarmsbenet (humerus), spolebenet (radius), albuebenet (ulna) samt hånden (manus). I udviklingen af modellen har knoglevævet ikke været i fokus, og derfor er den ikke egnet til at se ”ossøse landemærker” som fx knuder og fordybninger. 


Endvidere omfatter modellen følgende bløddele:

Dele af muskler i overarmen: m. biceps brachii og m. brachialis 

Muskler i underarmen: m. flexor carpi radialis, m. pronator teres, m. extensor carpi radialis longus og m. extensor carpi radialis brevis

Nerver: n. medianus, n. ulnaris og n. radialis

Ledbånd i håndleddet: lig. radiocarpale palmare, lig. ulnocarpale palmare samt retinaculum flexorum

Bevægelsesmæssigt er ledmodellen ikke fleksibel og kan derfor ikke anvendes til at demonstrere bevægelser i de forskellige led. Modellen kan ej heller adskilles.

Klinisk set er denne model ideel til forståelse af tennis- og golfalbue samt nerveskader.

Modellen kan naturligvis også anvendes til forståelse af mange andre lidelser som fx brud, ledskred (luksation), forstuvning og artrose (slidgigt).

Lignende produkter